Beschreibung
Violinisten Summer Zahova har boet i New York i over to år med sin venezuelanske musikerkæreste. Da forholdet går i stykker, vender Summer tilbage til London, hvor hun bliver tilbudt at spille sammen med et engelsk rockband. Rockverdenen åbner op for nye bekendtskaber, udfordringer og seksuelle fristelser, og musikken tager hende med på en rejse rundt i Europa. Da Summers uvurderlige violin bliver stjålet, vil skæbnen, at den karismatiske Dominik dukker op i hendes liv igen. Hverken Summer eller Dominik kan benægte, at de stadig er stærkt tiltrukket af hinanden, men de er begge blevet såret, og fornuften siger dem, at de ikke skal være sammen. Kan Summer og Dominik overvinde de forhindringer, der skiller dem ad, og vælger Summer at følge sit hoved eller sit hjerte? OM SERIEN EIGHTY DAYS GUL, BLÅ og RØD foregår i både London og New York og er en erotisk trilogi om violinisten Summer og hendes turbulente forhold til den ældre universitetsprofessor Dominik. Sammen udforsker de deres mørke seksuelle side, hvilket blandt andet fører dem ind i en obskur fetichverden, hvor Summer på egen krop erfarer, at smerte og nydelse går hånd i hånd. Men kan et forhold baseret på begær alene holde i længden?